Lykkegaard Landbrug løftede hveden i tør forsommer med chelaterede mikronæringsstoffer, så fanebladene blev bredere og grønnere.

Chelaterede produkter er med til at tilføre afgrøderne afgørende næringsstoffer, så de trives og udvikler sig selv under vanskelige forhold. Det har de erfaring med på Lykkegaard Landbrug ved Horsens. Her anvender ejeren Anders Knudsen flere typer af mikronæring, og ifølge ham, har tildelingen af mikronæringsstofferne skabt forbløffende resultater.

– Jeg kan se, at det virker på planternes faneblade. De er bredere og grønnere. Og så kommer der en unik duft, der opstår to-tre timer efter afgrøderne er blevet sprøjtet, som minder om frisk slået græs. Det er et klart tegn på, at planterne har optaget den essentielle ernæring fra produkterne, og at de har det godt. Aksene på afgrøderne er også fyldt helt ud og ser omkring 20 procent større ud, fortæller Anders Knudsen 

 Landmanden fra Lykkegaard Landbrug er sikker på, at han har taget en god beslutning ved at bruge chelateret mikronæring, specielt med den tørre forsommer i 2023, der gav hovedbrud for landmænd landet over.
  -Vi har jo kunnet se forskellen ved at kigge over på naboens mark og sammenligne den med vores egen, siger Anders Knudsen. 

 Hjælp til planterne

Tørkeperioder udgør en af de mest alvorlige udfordringer for landmænd, der forsøger at opretholde en sund og produktiv afgrødeproduktion. Men hvad gør man så, når regnen lader vente på sig? Hos Lykkegaard Landbrug har man valgt at bruge chelateret mikronæring fra Interfiller til at bekæmpe tørken. 

 Anders Knudsen blev introduceret til Interfiller gennem en kollega, som selv havde opnået gode resultater i sine afgrøder med mikronæring tildelt med sprøjten, og efter et møde med Interfiller gav han det selv en chance.  

-Det var nok en god beslutning, med den tørkeperiode vi har haft i landet. For der har det virkelig hjulpet planterne, at de har fået den nødvendige næring, fortæller Anders Knudsen.
 

 

Bare kom igang

På Lykkegaard Landbrug, der er et familieejet landbrug, der ud over at producere grise, dyrker en bred vifte af afgrøder som byg, hvede og raps, vurderer Anders Knudsen, at den chelaterede mikroernæring har fungeret som en forsikring for afgrøderne. Og så har man valgt at give planterne en kontinuerlig dosis af mikronæringen i stedet for store mængder på én gang, og den strategi har givet gode resultater. 

 -Det handler selvfølgelig lidt om strategi. Nu har vi haft succes med måden, vi gør det på, men det kan være der er en endnu bedre måde. Det skal vi jo udforske, fortæller Anders Knudsen. 

 Selvom analyser af afgrøderne er planlagt den kommende dyrkningssæson for at få et mere detaljeret billede af effekten af mikronæring, mener Anders Knudsen, at det vigtigste er at tage handling og give planterne den mest nødvendige mikronæring – så kan præcisionstildelingen komme til senere. 

 -Jeg har det sådan, at hvis det hjælper, så kan man lige så godt komme i gang, siger Anders Knudsen.  

 Anders Knudsen synes, at der er for få, som kender til effekterne ved at benytte chelateret mikronæring i sine afgrøder, og det overrasker ham, at det ikke er mere udbredt blandt danske planteavlere.  

 -Generelt set burde brugen af mikronæring være meget større blandt landmænd, end den egentlig er,” slutter Anders Knudsen. 

 
Fakta:
Hvilke næringsstoffer, eller mikronæringsstoffer, planterne mangler lokalt kan ifølge Interfiller svinge meget fra år til år, og derfor opfordrer man sine kunder til med jævne mellemrum at tage plantesaftanalyser.

Interfiller fremstiller ud over standardvarer også kundedesignet, chelateret mikronæring og flydende gødninger til progressive planteavlere.
Erfaringer fra mere end 50 års arbejde med mikronæringsstoffer har vist, at planterne har det bedst med at få tildelt mikronæring ad flere omgange, og mange af Interfillers kunder har derfor næsten altid mikronæring med i sprøjten, når afgrøderne skal plejes.