Kan du lide en afvekslende hverdag med gode kollegaer?
I øjeblikket søger vi en produktionsmedarbejder til vores blandeafdeling i Ølby, Køge. Der er tale om daghold, hvor du er med til at blande forskellige kemikalier i store tankblandinger. Da vi er en mindre virksomhed vil der herudover være mange småopgaver – f.eks. tapning, etikettering, læsning med truck, vedligeholdelse af bygninger mv. og du skal være opmærksom på, at jobbet kræver god fysik.
Vi tilbyder?
- En varierende arbejdsdag
- Gode ansættelsesforhold,pension, sundhedsordning, sociale arrangementer mm.
- Gode kollegaer
Hvem er du?
Vi går ikke så højt op i uddannelser, men det vil være en fordel, at du har erfaring med produktionsarbejde. Ellers forventer vi bare, at du er en, man kan regne med – både hvad angår mødetid og i forhold til at hjælpe dine kollegaer. Derudover skal du:
- Være omhyggelig og have ordenssans
- Kunne begå dig på dansk i skrift og tale samt matematik til ”husbehov”
- Have hænderne godt skruet på (håndværksmæssigt baggrund et plus).
- Have truckcertifikat.
Er du interesseret?
Hvis du er interesseret, så send din ansøgning mærket ‘Produktionsmedarbejder” til blg@Interfiller.dk. Vi søger én, der kan starte hurtigst muligt, hvorfor vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Henrik Gubi på mobil: +45 20 22 53 66.