Med 35-45 procent protein og et højt indhold af aminosyrer kan sojabønnen blive en stærk foderafgrøde på dansk jord, hvis den plejes korrekt.
Med øje for klimaforandringer og et stigende fokus på bæredygtighed i landbrugssektoren leder ikke mindst dyreholdere og planteavlere med lys og lygte efter fremtidens løsninger. Hos Interfiller ser man sojabønner som en afgrøde, der under de rigtige betingelser kan levere i den helt høje ende på flere parametre.
-Vi ser store perspektiver i dyrkningen af soja i Danmark, uanset om det er til mennesker eller dyr. Dansk landbrug er klar til at producere vores eget planteprotein, og på samme tid vil produktionen af soja også give landbruget en klimagevinst, hvis sojaprodukter kan høstes med en dansk mejetærsker fremfor at blive transporteret med skib fra Sydamerika, forklarer Ulrik Pers, Agrospecialist hos interfiller.
Men selvom der er stort fokus på at få bælgplanter til at fylde mere i den enkelte danskers kostpyramide, så er udsigten til at danske sojabønner skal bruges til menneskelig konsum nok stadig et stykke ude i fremtiden. For nu er det i større grad som dyrefoder, at sojabønnerne er tiltænkt. Og her er der en kæmpe gevinst at hente i de proteinfyldte bønner.
-Hvis man holder produktionen af sojabønner op mod produktionen af markærter, så ser man altså ind i op mod 40 procent protein, i stedet for 25 procent, så er det virkelig en afgrøde med et stort potentiale. Man vil kunne opnå samme antal tons, men meget større koncentration af protein, forklarer Ulrik Pers.
Det store indhold af protein i sojabønner, er ikke kun en fordel, fordi det er godt for dyrene. Det betyder også, at man kan halvere arealet, som der dyrkes proteinafgrøder på. Dog skal man være opmærksom på, at sojabønnerne ikke kan crimpes efter høst, men skal nedtørres hele, hvilket stiller store krav til tørring og lagerfaciliteterne.
Kræver forberedelse
Potentialet i danske sojabønner er altså stort, men der er flere gode grunde til, at soja til foderbrug hidtil har været en importvare. En af de mest betydelige udfordringer ved at dyrke sojabønner i Danmark er de skiftende klimaforhold og uforudsigeligt vejr.
Sojabønner er varmekrævende planter, og det danske forårsvejr kan være udfordrende. Derfor skal man være opmærksom i foråret, selvom de nordiske sorter, der også er anvendt i danske forsøg, er relativt kulderesistente.
-Hvis du har et tidligt forår er det fint, men får du en kold april, så er sojabønnerne ikke glade for det – de kan få kuldestress, siger Agrospecialisten fra Interfiller og uddyber, at de nordiske sorter af sojabønner har en vækstsæson på 123 dage fra såning til høst.
Det er vigtigt at være forberedt på, hvad planten har brug for, for at skabe de bedste forhold, og hos Interfiller producerer man chelateret mikronæring, som giver planterne de nødvendige mikronæringsstoffer.
Læringskurven er stejl, og et godt resultat med dyrkning af sojabønner kræver et grundigt forarbejde og vedholdende pleje. Podning med knoldbakterier er essentielt i dyrkningen af sojabønner, for at bønnen har en god symbiose med de kvælstoffikserende bakterier, og skal kun have en mindre N-mængde for at blive sat i gang.
Interfiller anbefaler, at man benytter mellem 15 og 50 kilo N for at sætte den i gang ved såning, og bønnerne skal sås med stor afstand, gerne 40-50 cm mellem rækkerne, så der kan være plantemasse nok til at danne stærke skulper.
-Sojabønnerne har en næsten eksplosiv vækst, og den tager hurtigt magten i marken. Et par rensninger, så kan den selv dække for ukrudt med dens store bladmasse. Og med et klimaaftryk på højde med raps i lokalt produceret sojaprotein, vil planten både batte på bundlinjen og i klimaregnskabet.
Mikronæring via bladene
Ved etablering af sojabønner under danske forhold skal jorden være 10 grader, så der gælder cirka samme såtidspunkt som for majs – og måske endda lidt senere, og så kan høsten forventes igangsat i slutningen af oktober. Forud for såning har forsøgene vist god effekt af podning med knoldbakterier i en tvangsblander, hvilket skal ske umiddelbart inden udsåning. Der har også været gode effekter af at tildele knoldbakterier ved udsprøjtning, når planterne har 3-4 blade, altså en 2. podning. I forsøgene har den 2. podning resulteret i 400 kg ekstra pr. hektar.
For at planten kan opbygge de omkring 40 procent protein i bønnerne, kræver det en omhyggelig gødningsplan. Først og fremmest skal planterne have noget NPK, og en god mikronæringsblanding, og her anbefaler Interfiller brug af produktet Ærtesupport, fordi den blanding indeholder en god mængde jern og bor, så sojabønnerne kan bygge nogle kraftige cellevægge i bælgene. Cobolt Support bør også tildeles for at fremme symbiosen med knoldbakterierne.
-Når vi har en plante, der skal producere så meget protein på så kort tid, så er det vigtigt at processerne indvendigt i planten har de nødvendige mikronæringsstoffer til rådighed for at kunne udfolde sig optimalt. Og tildel gerne chelaterede næringsstoffer på bladene, så planten hele tiden er optimalt forsynet, lyder det gode råd fra Ulrik Pers.
Hos Interfiller anbefaler man en strategi, hvor sojabønnerne får 6-8 liter multimikroblanding fordelt over 3-4 gange i løbet af sæsonen, så den både kan understøttes hvis der kommer tørke eller hvis den bliver ramt af kuldestress.
-Man skal altid sikre, at planten næringstofmæssigt er i balance, og her spiller mikronæringsstofferne en vigtig rolle. En sojabønne er mere overjordisk end underjordisk i sin vækst, så derfor er det optimalt med tildeling af næringsstofferne via bladene, siger Ulrik Pers.
Sojabønner har en meget hurtig afmodningsproces, og bladene kan falde af i løbet af bare et par dage, og så er det bare et spørgsmål om det er tørt nok, så bønnerne kan høstes, og det kan ske med en almindelig mejetærsker. Og til spørgsmålet om, hvor mange sojabønner, man som dansk landmand kan forvente kommer i tanken, så har man i Italien gennem flere år dyrket den eksotiske afgrøde, og her med et udbytte som i raps, altså omkring de fire tons pr. hektar, og plejes afgrøderne rigtigt, er der ingen grund til, at vi ikke også kan opnå lignende resultater her i landet.
-3-4 tons skal vi også kunne lave herhjemme, vurderer Ulrik Pers, som sammen med resten af teamet i Interfiller ser frem til at hjælpe danske planteavlere med at få succes med produktion af nye danske proteinafgrøder.
