Når 230 hektar kartofler på Aspagården på Lammefjorden skal sprøjtes, er der altid fosfor, magnesium og kvælstof med i tanken.
Kurt Skovbjergs planteavlsrådgiver foreslog for tyve år siden, at Aspagården skulle benytte chelateret mikronæringsstoffer fra Interfiller på sine højtydende marker på Lammefjorden, og så længe planterne kvitterer for tildelingen, fortsætter samarbejdet.
-Vi var med lige fra starten, da Interfiller lancerede det her til landbruget, og vi har købt det igen hvert år, så vi har været med i mange år. Og så længe vi ser en effekt af det, så bliver vi ved med at vende tilbage, forklarer ejer af Aspagården Kurt Skovbjerg, der på Lammefjorden i 2022 har 960 hektar på markplanen, med størst fokus på hvede og kartofler.
Kartoflerne fra Aspagårdens jorde, tre meter under havoverfladen, leveres til eget kartoffelvaskeri og pakkeri på Lammefjorden under navnet Storøhage Kartofler, og hveden leveres til DLG eller Danish Agro. For at pleje højværdiafgrøderne bedst muligt, lægges brugen af chelateret mikronæringsstoffer og Fosmagnit, der består af en flydende blanding af fosfor, magnesium og kvælstof konsekvent ind i markplanen.
-Så længe vi mener, afgrøderne ser godt ud, så må det være fordi vi bruger de produkter; sådan er vores filosofi. Er der en afgrøde, der pludselig ser mærkelig ud, så tager vi en plantesaftanalyse, for lige at se om den mangler et eller andet, fortæller Kurt Skovbjerg og uddyber, at lige så konsekvent som sprøjteplanen lægges, så er midlerne fra Interfiller også en fast del af strategien på de højtydende marker.
Kurt Skovbjerg har på Lammefjorden 525 hektar med hvede i 2022
Fast kunde i 20 år
På Aspagården benytter man sig både af Fosmagnit og af Interfillers mikronæringsprodukt Hvedesupport, der tilsættes behandlinger til hvede og vårbyg.
-Vi gør det simpelthen konsekvent. De får to gange én liter sammen med sprøjtninger; første gang med ukrudtssprøjtning og så med den næste svampesprøjtning også, og så får det en liter Fosmagnit sammen med. Det har vi gjort i mange år, og vi har gode erfaringer med det, forklarer Kurt Skovbjerg.
Fosmagnit benytter Kurt Skovbjerg til at opnå korrekt pH i marksprøjten, og derfor har han i mange år haft midlet på lager, så der er nok at tage af gennem sæsonen.
-For tyve år siden var der meget fokus på at gøre vandet i sprøjten mere neutralt, og da lavede vores konsulent på det tidspunkt en prøve af vores vand, og så regnede vi os frem til, at hvis vi brugte 0,3 liter Fosmagnit, så var vi så tæt på den ønskede pH-værdi som muligt, siger Kurt Skovbjerg.
Når man har mange produkter med i tanken på sprøjten på samme tid, er det vigtigt, at de fungerer sammen. Og her sikrer de chelateret mikronæringsstoffer, at der kommer fuld effekt af de medbragte midler, og at sprøjtens dyser ikke stopper til.
-Det er en stor fordel i det her spil, at det er flydende; det er nemt at hælde i, og det er nemt at have med at gøre. Vi får det hjem i 1000-liters palle-tanke, så det er nemt, og det er helt sikkert en fordel, forklarer Kurt Skovbjerg.

Henrik Gubi, direktør i Interfiller solgte for tyve år siden den første af mange palletanke med Fosmagnit til Kurt Skovbjerg.
Trofast kunde
Henrik Gubi stod for tyve år siden bag det første salg fra Interfiller til Aspagården, men det var fremsynet planteavlsrådgivning fra Søren Overgaard Scnipper, nu BJ Agro, der er den direkte årsag til, at mange kartofler og hvedeplanter på Lammefjorden i dag får optimeret væksten med brug af mikronæringsstoffer fra Interfiller.
-Oprindeligt er det Søren Overgaard Scnipper, der har føjet det på Kurt Skovbjergs gødningsplan, og det er jo sådan, det normalt fungerer; det var dengang Søren, der anbefalede brugen af vores produkter, lyder det fra Henrik Gubi, direktør i Interfiller.
Og generelt har det haft stor betydning for udbredelsen af de chelateret produkter, at fremsynede planteavlsrådgivere valgte at se på, om erfaringer med brugen af midlerne fra gartnerierne kunne føres over i landbruget.
-Vi var allerede i 1980’erne i gang med nogle forsøg, men der var kun meget få, der kørte med chelateret produkter. Og hovedparten af dem, der valgte at tage Interfillers planteavlsprodukter til sig, de hænger stadig ved.
En af dem, der hænger ved er Kurt Skovbjerg, og faktisk var Lammefjords-landmanden den første landbrugskunde, der for tyve år siden købte den første palletank Fosmagnit fra Køge-virksomheden.
Fakta:
Aspagården producerer i 2022 spisekartofler på 230 hektar af Lammefjorden, og derudover er 525 hektar udlagt med hvede og 135 hektar med maltbyg. I alt er der 960 hektar i markplanen på Aspagården.

