Året 2022 har budt på meget for Interfiller, og vi vil derfor gerne benytte denne lejlighed til at takke vores fantastiske samarbejdspartnere og kunder. Især vores tilbagevendende kunder, der hvert eneste år vender retur, for at blive tanket op med nyt mikronæring til deres afgrøder på marken – grønne og sunde planter, er bare bedst! 

Selvom år 2022 har budt på efterslæb fra tiden med corona, så har alle kunder alligevel kunne få leveret deres varer til tiden. Det er vi meget stolte over, for hvis der er én ting der er vigtig i vores virksomhed, så er det, at vi er leveringsdygtige – året rundt.  

Planen fremadrettet er selvfølgelig, at vi fortsætter med at fastholde det gode serviceniveau. Og vi er som altid til at få fat på, og klar til at specialdesigne lige præcis den sammensætning af mikronæring, som du har brug for. 

 

Verdensrekordforsøg, jubilæum, messedeltagelse og studietur 

Hvis Henrik Gubi, direktør i Interfiller, reflektere over år 2022, så har året budt på en del forskellige ting, som han kigger tilfreds tilbage på. 

-2022 har budt på rigtigt meget. Vi har haft jubilæum, og igen været med i verdensrekordforsøg for hvede, og været på fire-fem messer, hvor vores første deltagelse på Agromek var iblandt. Vi fik omsider afholdt 50 års jubilæum, med et års forsinkelse. Og vi er kommet godt igennem navigering med stigende priser og manglen på råvarer. 

Fra en studietur til England tidligere på året, lærte vi, at en svag dosering mod slut kan hjælpe med at holde planterne grønne i en længere periode. Vi vil fortsat gøre en dyd i, at hente inspiration rundt i verden og hos de danske landmænd, så vi kan yde den bedst mulige rådgivning. 

Vi er så småt ved at være klar til 2023, hvor lagret endnu engang er fyldt op. I det nye år vil der blive præsenteret nye produkter, som vi glæder os meget til at præsentere. For kort at løfte sløret, vil der blandt andet blive lanceret skumdæmper og mikronæring til sengødskning. 

 

Hav en glædelig jul, og et rigtigt godt nytår. 

Fra hele Interfiller.