Med chelateret mikronæring i sprøjten kan du tildele næring ved alle sprøjtninger, og gøre det muligt at blande fosforprodukter og mangan i samme tank
Chelateret mikronæring kan give planterne det maksimale udbytte af sprøjtens indhold af kemi, mikronæring og gødning. Dette kan være til fordel for landmænd og gartnere, der ønsker at spare tid og arbejde mere effektivt.
Erfaringerne viser, at selvom det kan virke utroligt, at man med et chelateret produkt, hvor indeholdet blot er 35 gram, kan opnå en lige så god effekt, som man ser ved brug af 200 til 300 gram aktivstof, så opnår planterne det maksimale udbytte af den meget lavere chelaterede mængde.
Chelaterede mikronæringsstoffer, der rammer jorden, er heller ikke spildt, da de forbliver plantetilgængelige, og venter til rødderne kommer i nærheden, så bliver de optaget den vej.
Hvad er chelatering?
Chelatering er en indkapsling af ioner, der gør, at de indkapslede ioner ikke kan reagere med andet i væsken. Dette gør det muligt at blande f.eks. fosforprodukter og mangan sammen i tanken – og det kan du ikke med de mange andre mangantyper, der er på markedet, medmindre man gør indholdet i sprøjten ekstremt surt, hvilket vil sige, at man skal helt ned på en pH-værdi på 2-3.
Med over 50 års servicering af planteavlere og gartnere har erfaringerne hos Interfiller vist, at planterne har det bedst med at få tildelt mikronæring ad flere omgange, og at det er muligt at opnå gode resultater med mindre mængder chelateret produkt.

Dap og mangan chelat, mangannitrat og mangansulfat – pH 6
Husk blandingsrækkefølgen
Det er vigtigt at være opmærksom på, at rækkefølgen af tilsætning af de forskellige komponenter er afgørende for at undgå problemer i sprøjtens tank. Ifølge Ulrik Pers fra Interfiller skal man starte med en forsuring og derefter tilsætte mikronæringsdelen. Benytter man et chelat sammen med de forskellige komponenter, sker der ikke udfældning, og væsken forbliver klar og transparent.
Det er vigtigt, at næringsstofferne forholder sig i ro i væsken inden man fortsætter med at blande planteværnsmidler i sprøjtens tank. Hvis der ikke er styr på de kemiske processer på gødningsdelen, vil man i ni ud af ti tilfælde få et uheldigt resultat, når det skal ud af sprøjten.
Det hele taget kan chelateret mikronæring give både landmænd og gartnere mulighed for at tildele næring ved alle sprøjtninger, og samtidig få den fulde effekt i planten og fuld blandbarhed i sprøjten.

